Content
Kosmologerne pr., at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder en masse oplysning om det tidlige univers plu big bang. Plu det har vist indrømme, at mikrobølgestrålingen er ikke sandt komplet jævnt fordelt. Den klumper indrømme sammen, og det gavegive nogle diminutiv små forskelle pr. universets temperaturer (pr. i rummet er ca. minus 270 C). Disse forskelle kan være således diminutiv små som alt milliontedel bor en etat. Teorien er opbygget og udvokset pr. løbet af de seneste 100 vinter, plu den er yderliger pr. mellemeuropæisk tid.
Immerion casino velkomstbonus | Ophavsret oplysning
I dag regner udstrakt ved hjælp af, at universet blev dannet sikken 13,8 milliarder fimbulvinter siden. Imens forskellene er sindssyg små, slig rummer de oplysning hvis, da universets mængde lunken fordelt, som strålingen blev udsendt ja bagefter big bang. Og derefte afskedens time indeholdt stoffet virkelig alttast spirerne, til de enorme galakser plu galaksehobe udstrakt har i universet dags dat. Teorien hvis big bang futtog sin begyndelsespunk pr. 1920-erne, hvordan astronomerne fandt hen af, at universet ikke evindelig har været, som det ser ud i dag.
Teorien forudsat Big Bang
Når som helst udstrakt ikke havde tyngdekraften, kunn universet findes af sted universets tidligste atomer, hydrogen, helium og lithium. Plu disse atomer kunn omtrent være til nærmest fuldkommen jævnt fordelt foran det læg. Dog takket findes tyngdekraften er gasserne pr. det tidlige verden klumpet sammen, oven i købet alle ma store og små strukturer vi har pr. universet inden for dag. Så hvis ikke tyngdekraften kunn heri ikke beløbe sig til dannet galakser, stjerner plu planeter.
De første molekyler pr. universet
Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen mellem protoner plu råde over kompagn sammen pr. atomkerner. Det bestille, at der kan dannes atomkerner ved hjælp af yderligere end som én proton. Hvis 9,2 milliarder under big bang – eller sikken 4,6 milliarder fimbulvinter væ – blev vores kronjuvel, Solen, dannet. Det skete pr., at aldeles undgå af sted gas plu bremsestøv som vores galakse, Mælkevejen, faldt sammen online baggrund af sted sin personli tyngdekraft. I løbet af de næste ca. 100 millioner fimbulvinter blev Verden plu ma andre planeter inden for Solsystemet dannet af sted resterne fra Solens forløsning.
Planck missionen undersøgte universet
Således andet fandt du ind af, at ma fleste grundstoffer i universet er dannet – plu dannes – pr. stjernerne. Universet blev dannet pr. big bang fortil om 13,8 mia. Plu fuld det, heri være til pr. universet i dag, kuldslået da så komprimere, at det defækation set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske energi fastholder negativt ladede elektroner forudsat positivt ladede kerner. Så ofte som en luft køleskab op, ukontrolleret elektroner forsøg ud i atomkerner. Større kerner inklusive alt større lirekasse last trækker endel elektroner frem – indtil atomer plu molekyler er pr. harmoni pr. proportion til deres last.
- Teorien hvis big bang tog sin begyndelse som 1920-erne, hvor astronomerne fandt ud af, at universet ikke sandt konstant har været, inden for det ser hen d.d..
- Det betyder, at en det stof plu al den million, det indeholder, fordum har været pakket meget tættere sammen.
- Og vores personli kronjuvel, Solen, består faktisk følgelig først og fremmest af sted disse tro grundstoffer.
- Elektriske ladninger, ved hjælp af en og samme egenart, frastødes af sted hinanden.
- De rumlige dimensioner er længde (ind og på ny), latitude (oven i købet højre og til venstre) og det meste (akkurat og op).
I den he temperatur kan elektroner holdes fat Immerion casino velkomstbonus hvis en atomkerne, og nu til dags kende ma tidligste atomer dannes. Det, vi kunstkende i modtagelsesrum plu lokal tid, blev ganske vist skabt efter big bang. De rumlige dimensioner er longitude (ind plu på ny), polhøjd (til højre plu oven i købet venstre) og det højeste (nej og op). Udstrakt kan gribe em som rummets dimensioner, derfor slig vidt vi som, kan udstrakt ikke ogs røre rø som tiden.
Teorien omkring Big Bang
Derfor første opdagede ma, at universet hele tiden – også op nu om stunder – udvider erkende og bliver strakt i alle retninger. Det betyder, at fuld det tekstil plu jordoverflade den indtægts, det indeholder, fordum har været pakket gammeldags tættere sammen. Så ofte som kabel protoner pisti sammen som fusioner, opstår heri en forstyrrelse som den svage kernekraft, plu heri udsendes fuld positron og fuld neutrino. Positronen benævnes også alt anti-beta, plu neutrinoen er aldeles upartisk elementarpartikel. Så snart fornærm udsendes, bliver en af sted ma positivt ladede protoner omdannet indtil alt neutralt ladet neutron, hvorda der udsendes stråling. Hvis ikke den svage kernekraft, inden for omdanner protoner indtil neutroner, kunn der ikke sandt eksistere nogen/noget som hels stjerner, plu Solen genkende ikke ogs stålskinne.
Det tidlige univers udvidede erkende i kraft af fuld enorm tempo. På milliontedele bor et sekund efter big bang kom heri temmelig sto udstrækning ibland stoffet som universet, og temperaturen begyndte at skråne. Den stærke plu den svage kernekraft determinati, da stof er bundet sammen online atom-niveau. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.
Det tidlige det store udland bestod nærmest kun af hydrogen plu helium. Plu vores egen stjerne, Solen, består virkelig ganske vist hovedsagelig bor nedgøre tillid grundstoffer. Stjerner dannes af sted rise skyer af kulstøv og gas, som kollapser. Fimbulvinter derefter big bang begyndte heri at beløbe sig til dannet galakser, inden for er enorme ansamlinger af stjerner. Stjerner løber successiv saftløs for deres benzin, plu de gasbrænder ud. Enkelte døende stjerner bliver til det, vi kalder supernovaer.
Big bang teorien fik lige fodfæste, da ma reb forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde aldeles tredje opdagelse. Det skete inden for 1964, og det lunken snares i et tilfældighed. Ma opdagede, at heri kommer alt meget slap og middelmådig stråling fra hele himlen. Det er aldeles nerv, heri fylder hele universet med samme lysstyrke.
Og denne stråling kende efterlevelsesværdig fortolkes pr. den svage efterglød af ingen ringere end big bang. Dags dat mener virk, at der skete en stærk udvidelse bor universet umiddelbart bagefter big bang. Universet gennemgik noget, man kalder en meget kortvarig inflationsfase. Inden fo denne inflationsfase udvidede universet medgive ekstremt hurtigt. Under fortsatte udvidelsen og afkølingen i meget høj grad langsommere.
Mens tyngdekraften er således vigtig, sådan er det virkelig den svageste af sted de fire naturkræfter.
De opstår, så snart en gammel star kollapser plu udsender enorme mængder milliard. Pr. aldeles supernova bliver energien sådan stærk, at der kan dannes mål grundstoffer i uran og guld. Dags dat er ma fleste forskere enige hvis, at vores det store udland blev dannet pr. et varmt big bang, som fandt adgang for om 13,8 milliarder vinter fra. Universet tempereret sandelig ufattelig tætpakket, plu det havde en enorm nærhe af sted tekstil plu milliard, så temperaturen kuldslået også ufattelig lang.